Så kom hvalpene

Cábbá har født seks skønne hvalpe. Tre af hvert køn. Det var en lynfødsel, som tog tre timer, fra første til sidste hvalp var født. Cábbá klarede det så fint. Og hun er en meget omsorgsfuld mor.

Sija har født

Så fik Sija sine hvalpe: fire tæver og tre hanner, to tæver og to hanner er sort vildtfarvet, de andre er sorte med aftegn. Mor og børn har det godt, og hun passer dem så fint. Alle hvalpene er reserveret.

Eksteriørbedømmelse

Fire af “mine” hvalpe fra D-kuldet (Dolla, Duuri, Morten (Dássu) og Darvi) og Chappe (Cáhppe) fra C-kuldet er blevet eksteriørbedømt. Da der ikke i disse covid-19 tider er udstillinger, har dette været et rigtig godt alternativ. Bedømmeren, Annette Bystrup, var rigtig god til at forklare, hvad hun så efter. De fik alle en rigtig god (mundtlig) kritik med excellent og anbefalet til avl 😊

Første parring

Sija var rigtig glad for Tuuli, og det så ud som om, at det var gengældt. Han forsøgte nogle gange at bestige hende, men hun flyttede sig hver gang og ville lege.

Efter en halv time lykkedes det, og de sad sammen i 13 minutter.

Vi springer i morgen over og prøver igen mandag den 28.

Sijas anden progesterontest

Så var vi afsted igen for at få målt Sijas progesteronniveau. Det er kun to dage siden, vi sidst fik gjort det, men dyrlægen har lukket i fire dage, og jeg turde ikke vente til på mandag. Og det var godt, at vi fik det gjort. Det var på 1,97 ng/ml, så hun kan allerede være højløbsk 2. juledag. Dyrlægen spurgte, om vi ville have hende testet den 26., men så bliver det i vagten, da de først åbner igen den 28. Torben og jeg blev enige om, at vi vil tage afsted den 26. om eftermiddagen, og så håbe, at parringen lykkes.

Sijas første progesterontest

Vores udstationeringstæve, Sija, gik i løbetid den 15. december, så vi har i dag fået målt hendes progesteronniveau i blodet. Det var kun 0,17 ng/ml. Det skal op over 10, før hun kan parres, så det bliver nok først i næste uge. Heldigvis har vi begge fri mellem jul og nytår.

Sondefodring

Onsdag, da hvalpene var 5 dage gamle, troppede vi op hos Dyrlægegruppen Frijsenborg, som vi bruger til reproduktion, fordi alle hvalpene havde tabt sig siden fødslen.

Dyrlægen så hvalpenes vægtskema og sagde med det samme, at der skulle sondefodring til, da morhunden ikke producerede nok mælk. Hun så også helst, at de slet ikke suttede ved hende, da de brugte for mange kræfter på det. Vi blev oplært i sondefodringen af en meget kompetent sygeplejerske. Så hver  anden time hele døgnet, skulle vi sondefodre. Efter et par dage måtte der gerne gå 4 timer om natten, så vi kunne få lidt sammenhængende søvn. Dette har vi nu gjort i 14 dage. Allerede det første døgn tog de mellem 20 og 30% af deres kropsvægt på. Jeg har heldigvis haft besøg af Ellen (datter af en hvalpekøber), som har hjulpet med sondefodringen, da Torben har været på arbejde.

De har næsten alle tredoblet deres fødselsvægt, selvom de tabte sig meget i starten, og de er en meget aktiv flok. Vi har ladet dem sutte ved Alva, da jeg ikke vil berøve dem eller hende det. Hun rengør dem sammen Qora, som er den eneste af vores hunde, der har fået lov af hende at komme med i hvalperummet. Alva er stadig ikke helt på toppen. Hun er begyndt at spise, det hun skal, men er stadig meget træt. Dette er hendes 3. kuld, og hun skulle heller ikke have haft flere hvalpe, da hun får store kuld. Hun har fået hhv 7 og 8 hvalpe før, som hun har opfostret uden problemer. 
Vi har lige været til dyrlægen igen, og der må nu gå tre timer imellem hver fodring. De skal sondefodres fuldt ud en uge endnu, og der skal suppleres med sonden til de er seks uger. 
Det har været et meget hårdt forløb, som jeg ikke håber at opleve igen, men det er det hele værd, når jeg ser på den livlige flok.