Kørekort til hund

Alva og jeg går til Kørekort til hund – bronze. Jeg er ikke helt afklaret med, om vi går op til køreprøven, som er midt i juni, da vi ikke har trænet så meget her hjemme. 

Men dækøvelsen er på plads. Hun skal blive på stedet i 1 minut, mens jeg går 3 meter væk. 

Drægtighedsscanning

Jubiii, Qora er scannet drægtig. Det var stort at se de små hvalpeblærer med bankende hjerter omgivet af fostervand.

Hun har termin den 5. juli.

Efter scanningen kom hun med mig på arbejde, og det nød hun. Hun lå lige så stille under mit bord, selvom jeg af og til havde ærinder andre steder i huset.

Hun er en helt fantastisk hund.

img_5458.jpg

 

img_5460.jpg

DKKs Basiskursus

Jeg elsker at være på kursus (og blive) klogere, derfor har jeg været på Dansk kennel Klubs Basiskursus, som blev afholdt af Kreds 5 på Langmarksskolen i Horsens.

Det er et en-dags kursus, som retter sig mod alle DKK medlemmer – enten fordi de efterfølgende ønsker at påtage sig et tillidshverv (det tror jeg nu ikke, at jeg vil), eller blot fordi de gerne vil vide mere om DKK som organisation og få en grundlæggende viden om hunde og hundeadfærd.

Formålet med basiskurset er, at deltageren:

• lærer den formelle organisation at kende
• får kendskab til DKK´s vigtigste formål
• ser sig selv som en positiv repræsentant over for de  mennesker/hundeejere, som den pågældende kommer i kontakt med.

og at man efter kurset:

• har en grundlæggende viden om hunde for at sikre kvalitet i DKK´s hundearbejde.
• har viden om hunde, som bidrager til, at hundene – i alle sammenhænge hos DKK – behandles ordentligt.
• undgår gentagelser, hvis man tager flere uddannelser inden for DKK.

Det sidste punkt siger, at man undgår gentagelser, hvis man tager flere uddannelser inden for DKK…. Jeg har taget opdrætteruddannelsen, og der kom man ind på nogenlunde de samme emner, så det var begrænset, hvor meget jeg fik med hjem der fra, men jeg kan godt lide at være på kursus, og måske er det godt at få genopfrisket gammel viden 🙂

Link til Dkk´s basiskursus

Et kursusbevis fik jeg også:

IMG_5455

 

Handlerkursus i Kreds 5

Alva og jeg har været på handlerkusus for begyndere. Det var et super kursus med Jytte Larsen, der opdrætter samojede, som underviser. Vi var 7 kursister, så det var et dejligt lille hold. Alva var ikke den eneste finske lapphund på holdet. Finda Unique var der også. Hun er en køn hund, som ligner sin far, Jokka, utrolig meget.

Alva er ikke altid så villig til at løbe, og godbidder, som har virket det ene øjeblik, virker ikke det næste. Jeg fik nogle fif til at få mere energi i hende i udstillingsringen, og vi fik konstruktiv kritik til vores løb, til fremvisning for dommeren etc.

Så alt i alt var det nogle gode og spændende timer. 

Lapphundetræf

I det fantastiske vejr var 21 skønne lapphunde og 38 lapphunde-mennesker mødt op til træf for Finda-hunde i skoven ved Møgelkol. Vi takker for det store fremmøde og glæder os til at se jer og jeres hunde igen til andre træf rundt omkring i landet.

20160514_140043

På vej mod Møgelkol

20160514_141613

En gåtur gennem skoven

20160514_151047

Efter gåturen var der kagebuffet

20160514_155653

Til sidst fri hvalpeleg

 

Parring

Da dyrlægen gav besked på, at Qora var klar til parring, tog vi til Præstø for at besøge Trine, Poul og dejlige Ecco. Under 10 minutter efter vi var kommet skete en vellykket parring. Qora var klar, og Ecco vidste præcis, hvad han skulle gøre, selvom både han og Qora var uerfarne.

Parring Parring2

 

 

 

 

 

Torsdag skete endnu en vellykket parring. Denne gang gik der længere tid, før der var bid. Måske pga. varmen, eller måske fordi Qoras højløbsk-periode ikke er så lang, så hun er ved at være ude af den. Dyrlægen mente, at Qora kun har et par dage, hvor hun kan parres, fordi hendes progesteronniveau stiger så hurtigt.

Parring 3

En stor tak til Trine og Poul for, at vi måtte låne skønne Ecco til en parring.

Nu venter vi bare spændt på, om der kommer hvalpe ud af det. Hundene har gjort deres til, at det skal ske.

3. progesteronmåling

Qora var lidt betænkelig hos dyrlægen og ville ikke rigtig op på undersøgelsesbordet, da hun de sidste to gange har syntes, at kikkertundersøgelsen var lidt ubehagelig. Dyrlægen tog et skrab med en vatpind, men ville ikke foretage kikkertundersøgelsen, når nu Qora var så ked af den. Bagefter tog hun en blodprøve til bestemmelse af progesteronniveauet.

Et par timer efter ringede dyrlægen og sagde, at progesteronniveauet viste 10,01 ng/ml, så hun ville anbefale en parring i eftermiddag/aften og igen i morgen, da hun mente, at Qora har haft ægløsning mandag aften. Fredag, ville hun mene, var for sent.

Hundens farver

Under fanen “Den finske lapphund” har jeg lagt et indlæg om farvegenetik, som jeg endelig langt om længe er blevet færdig med efter mere end et år. Jeg har altid syntes, at genetik er utrolig spændende og fascinerende. Link til siden findes her.