Otte minutter efter, at Sija og Tuuli mødte hinanden igen, sad de sammen, så det var effektivt. Nu krydser vi fingre for, at der kommer hvalpe i slutningen af februar.
Month: december 2020
Første parring
Sija var rigtig glad for Tuuli, og det så ud som om, at det var gengældt. Han forsøgte nogle gange at bestige hende, men hun flyttede sig hver gang og ville lege.
Efter en halv time lykkedes det, og de sad sammen i 13 minutter.
Vi springer i morgen over og prøver igen mandag den 28.
Sijas anden progesterontest
Så var vi afsted igen for at få målt Sijas progesteronniveau. Det er kun to dage siden, vi sidst fik gjort det, men dyrlægen har lukket i fire dage, og jeg turde ikke vente til på mandag. Og det var godt, at vi fik det gjort. Det var på 1,97 ng/ml, så hun kan allerede være højløbsk 2. juledag. Dyrlægen spurgte, om vi ville have hende testet den 26., men så bliver det i vagten, da de først åbner igen den 28. Torben og jeg blev enige om, at vi vil tage afsted den 26. om eftermiddagen, og så håbe, at parringen lykkes.
Sijas første progesterontest
Vores udstationeringstæve, Sija, gik i løbetid den 15. december, så vi har i dag fået målt hendes progesteronniveau i blodet. Det var kun 0,17 ng/ml. Det skal op over 10, før hun kan parres, så det bliver nok først i næste uge. Heldigvis har vi begge fri mellem jul og nytår.