Vi holdt nytår i Aalborg ved Marie og hendes kæreste, Anders. Vi havde alle tre hunde med, fordi vi skulle sove der, og drengene ikke var hjemme. Da vi bor så langt ude på landet, er hundene ikke vant til fyrværkeri, så jeg brugte formiddagen på at spille youtube-fyrværkerivideoer på fuld styrke. De var fuldstændige ligeglade.
De var lidt mere årvågne i Aalborg, da de hørte og så den ægte vare, men ingen af dem virkede bange, da fyrværkeriet rigtig tog til ved midnat. De fik et ben hver, og så var de beskæftigede. Det gik også rigtig godt at sove der. Selvom det er en lille lejlighed, lagde de sig bare på gulvet. Vi havde dog Jaava i bur om natten, da hun ikke er 100% renlig endnu. Det gik så fint, og hun havde ingen uheld.