Vi er til træf for finske lapphunde ved Kennel Finda. Tæverne har en lyserød sløjfe på, så de kan kendes fra hannerne, som har en blå sløjfe. Vi har kun Alva med, da Qora er hjemme med hvalpene.
De to voksne hunde fik en velfortjent pause fra hvalpene. Vi tog dem med en tur til Den Genfundne Bro. Det var dog kun Qora, der kunne lokkes til at dyppe poterne.
Nu er alle hvalpene nogenlunde sikre på benene, så de er blevet sluppet løs uden for kassen. Det, syntes de, var en fest. Alva tog godt imod dem og var meget interesseret i dem.