Kennel Finda havde arrangeret en stor sundhedsundersøgelsesdag hos dyrlægerne i Rødding. Der var tilmeldt 14 hunde, alle med tilknytning til kennelen.
Qora skulle kun øjenlyses, da det er mere end 2 år siden, hun fik det gjort sidst (det er ikke noget krav, at hun allerede skulle have gjort det igen), og hun blev øjenlyst uden bemærkninger.
Alva skulle både øjenlyses, HD- og AD-røntgenfotograferes, dvs. hun skulle i fuld narkose. Øjenlysningen var lige så fin som Qoras, altså uden bemærkninger. Så venter vi spændt på at få HD- og AD-resultatet. Dyrlægen sagde, at Alva havde meget pæne hofter, men det er afdelingen for Veterinær Billeddiagnostik ved KU/SUND, som skal vurdere billederne.
Alle 14 hunde blev øjenlyst uden bemærkninger, så det var en stor dag for alle ejerne og Kennel Finda.