Kreds 5´s juleskue

I går gik dagen med udstilling, og i dag var der skue i kreds 5, hvor jeg træner. Skuet var i Billund, og Jaava var tilmeldt, som den eneste lapphund. Hun skulle ind som nummer 65 i sin ring, så vi tog først afsted efter kl 11. Da vi ankom, var de ikke kommet så langt i den ring, Jaava skulle i. Jeg var lidt utålmodig, da vi skulle være til fødselsdag i Horsens kl. 18.30. Jeg havde tilmeldt Jaava, fordi jeg selv ville prøve at handle hende, og jeg vidste, at der ikke ville være mange lapphunde tilmeldt til skuet.

Jeg kunne høre, at flere racer begyndte at blive flyttet til en anden ring. Finsk lapphund var en af dem. Jeg sagde, at jeg havde lidt travlt og nok blev nødt til at trække Jaava. Jeg blev tilbudt at komme først i ringen af de hunde, som blev flyttet. Alligevel blev hun først bedømt kl. 14.25. IT-systemet var nede, så det blev skrevet i hånden. Dommeren var helt vild med Jaava og sagde, at jeg havde en skøn hund med gode proportioner, og at det var ærgerligt, at jeg ikke kunne nå at komme i store ring med hende. Jaava fik SL og en rigtig fin kritik: 20 uger gammel. Sød feminin tæve. Korrekt bid. Smukke øjne, hvor farven matcher pelsen. Velansatte øren. Stærk hals. Velvinklet for. Gode benstammer. Fine poter med tæt sluttede tæer. Udmærket forbryst for alderen. Smuk overlinie. Stærk kryds. Muskuløse lår. velansat og velbåren hale. Bevæger sig fint for alderen. Fin pels og farve. Dejligt temperament. En lovende baby.

Det gik rigtig godt at handle hende selv. Hun løb og stod helt perfekt. Jeg er så stolt af min lille hund.

Udstilling i Nørager

Jaava har været på Spidshundeklubbens udstilling i Nørager. Der var tilmeldt hele 63 hunde, da dommeren var Saara Sampakoski, som selv har lapphunde, så mange ville gerne dømmes af hende. Det gik rigtig fint, Jaava fik SL (særdeles lovende) og blev bedste tæve i babyklassen, selvom hun lagde sig ned i ringen. Jeg er så stolt af min lille hund. Tobias Forsberg (som ejer Alvas bror, Teddy) gik med hende, og det gjorde han som sædvanligt godt. Jaavas søster, Elva, blev nr. 2. Jaava fik følgende kritik: Very promising type, good head for age, a little bit round eyes, excellent ears, right is up, left is kipped, proportions be a little bit longer, excellent bones, good chest for age, could have better angulations, both front and rear, puppy coat, nice temperament, rear legs without power, a little bit cow hocked.

Lille nyt familiemedlem

Så kom dagen, hvor vi hentede lille Jaava og så selvfølgelig Alva. Vi havde Qora med, så de alle tre lige kunne hilse på hinanden. Hun klarede køreturen rigtig fint, og det går så godt med dem alle tre.

Finda-træf

Vi har været til endnu et vellykket Finda-træf med 100 tilmeldte 2-benede og 30-40 4-benede.

Træffet startede med en gåtur ved Sjelborg-Strand og ophold ved Gulebjerg, hvor der er en skøn udsigt ud over vandet. Torben og jeg kom med drikkevarer, så vi var ikke med på første del af gåturen. Vores søn, Simon, og hans kæreste, Maia, havde lånt en hund af Birte og Svend Åge, som de gik med. Jeg gik med på gåturen tilbage.

Bagefter tog alle med hjem til Kennel Finda, hvor hundene kunne løbe frit i de store indhegninger. Vi havde ikke Qora med, da hun har hvalpe. Alva blev glad for at se os. Nu har vi heller ikke set hende i 4 uger, så det var dejligt at nusse vores lille hund igen.

Kl. 14 var der det store sønderjyske kagebord; hvor var det lækkert. Bagefter blev vi nødt til at bede alle børn og voksne om at forlade haven, så Alva kunne få ro til at give sine hvalpe mælk. Det nød både hun og hvalpene. Det er nogle skønne basser, hun har fået. Vi fik også lejlighed til at studere vores kommende hvalp, Jaava.

Ca. halvdelen blev til aften-buffetten, hvorefter vi tog hjem. Hvor var det en hyggelig dag, hvor vi fik snakket med en masse Finda-folk og set en masse hunde.

Gule

Jeg har besluttet at ændre Gules navn til Saga.

 

 

Dobbeltudstilling i Fuglebjerg 1. dag

Eisenfest Pohjoistuuli blev BIS 2 junior.