Dyrlægebesøg

Qora har fået sin anden herpesvaccination. De er ellers i restordre, men heldigvis ligger Dyrlægegruppen Frijsenborg inde med et lager.

Jeg fik også ormekur med hjem samt kalktabletter til fødslen.

Nu er der kun 15 dage til termin. 

Kørekort til hund

Alva og jeg har været til “eksamen” i kørekort til hund, Bronze-niveau, og vi BESTOD.

Hun gjorde det rigtig fint. Vi øvede os i går og her til morgen, men der var hun slet ikke til at få kontakt med, så jeg var ikke sikker på, om vi ville bestå.  Men det vigtigste er, at hun gjorde det til UG til selve prøven.

Kørekort

Kørekort begrundelse

Hundens Dag

Den 4. juni var det Hundens Dag. I Horsens blev det fejret med aktiviteter i Bygholm Park: et skue, opvisning af alle hundetræningsholdene, boder og stande med forskellige hunderacer.

Vi havde en stand med finsk lapphund. Det var en hyggelig, men meget varm dag.